Rent drikkevand er overhovedet et af de mest værdifulde og vigtige varer. Vi bruger det hver dag: når vi indtager drikkevarer, forbereder mad, vi bruger det til spædbarnspleje og til daglig kropshygiejne. Vi gør alt dette med selvforsikring og med tillid til kvaliteten af vores drikkevand, fordi det betragtes trods alt den mest strengt kontrollerede levnedsmiddel. Men vand er ofte forurenet og kan det føre til alvorlige sygdomme. Ifølge rapporten af Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme (ECDC) er i alt 5.852 mennesker i Europa var blevet smittet f.eks. med legionella-bakterier på grund af virkningerne af forurenet vand alene i 2012. Mørketallet er sandsynligvis meget højere, fordi legionella-bakterier er ofte forbliver ukendte som årsag til lungebetændelse.

I Tyskland og Østrig er rent drikkevand reguleret af drikkevandsforordningen (TrinkwV), som trådte i kraft i 2001. Det betyder, at det anvendte vand må ikke forårsage nogle sundhedsskader. EU angiver her også klare retningslinjer: "Tekniske regler for drikkevandsanlæg” i overensstemmelse med standarden DIN EN 806, er lavet til at sikre sundt og rent drikkevand.

Praktiske erfaringer viser, at fejl, som allerede er sket under planlægning og udførelse og senere under drift og vedligeholdelse, kan medføre en væsentlig forringelse af drikkevandstrukturen. Konsekvenser: Hvis kravene til drikkevand er ikke længere opfyldt, kan sundhedsskader forekomme. I sit direktiv giver EU administrations-, konstruktions- og processtekniske bestemmelser, som i en optimale kombination er beregnet til at forhindre dannelse af skadelige bakterier i drikkevand.

Derfor skal den korrekte gennemførelse sikres i starten af projektet: Eftersom det er vanskeligt at få adgang til ledninger i monteringsaksler, i væggeinstallationer eller under gipset, er forbedringen af utilstrækkelig isolering generelt meget arbejds- og omkostningskrævende.

En af de faktorer, der ofte ødelægger kvaliteten af drikkevand kvalitet, er foruden en ukorrekt montering af koldt og varmt vandrør, også utilstrækkelig isolering eller mangel på isolering - det gælder også rørbeslag, ventiler eller ledninger, hvor isolering blev punktvis afbrudt. Generelt, må temperaturen i koldtvandsrør ikke overstige 25 °C, og være ikke mindre end 60 °C i varmtvandsrør. For at sikre dette stiller standarden DIN EN 806-2 krav om, at rør til koldt drikkevand uden ordentlig isolering må ikke anvendes sammen med varmekilder, som for eksempel varmeledninger eller passere gennem opvarmede områder.

Tilstrækkelig isolering er nødvendig, især hvis koldt og varmt vandrør løber igennem en fælles forsyningskanal i resultatet af konstruktion. Og omvendt, skal varmtvandsrør beskyttes mod kulde. Energiespareloven (EEG) anbefaler også passende og tilstrækkelig isolering. Isoleringen skal være så tyk som udvendig diameter af røret. Men specifikationer såsom mindste tykkelse, reguleres af landespecifikke retningslinjer.